fredag 13 december 2019

Martin Jonsson, Kall. Berättelse del 1 & 2. Transkriberad av Anna Sofie Bull Kuhmunen

 

 

1) 

Goh lim manne ohtje.Dellie govlim mov ietnie soptsesti munnjien goh limen aaj oktegh arraminie gåetesne.Aehtjie jïh mov jeatjebh, både vïelle jih åabpa lean dle skåakese, le ja, bovtsiluvnie , le.

Mijjieh tjåådtji gåetiem utni gusnie naan jijhkese(?). Dellie de, dellie manne leam aaj onne barre. Dle iehkedi dle tjaktjege dle soptseste, ja de gumhtie goh lij satne noere jah aaj sov aehtjien bïjre.

Dle akten aejkien dle dohte dle ganka, dïhte ganka Karl Johan.Dle dïhte säjhta dan Pröjsen gankese bovtsh utni. Dle gujht böötin räjra bäjjese dellie dohka Sösjö vaerien gåajka eller Njaarkebe goh saemieh gahtja, Dellie, dellie gujht mov aehtjie akte dle, jïh akte jeatja aaj baelien hööltesti.Ja jo juste goh dïhte dle feerti dle sjïdteme, goh dle bovtsh utneme feerti dle dle meatan utni, dle dïhte mubpie skïemtje sjïdti. Idtji maehtieh gan buet/, skïemtje sjïdti,idtji asth gännah, men dle desnie dle akte numhtemes saemien sjk (?). Ja,idtji gujht saemie dïhte, men dle göölle-skuvle men dle dïhte madtjelosesti galka satnem fihkedh. Ja aajja gujht dle dam feelke jeahta ja fuelhkh, dah gujht dle vöölkin dle våålese dle ja Ståahkan dellie goh böötin dle diekie, ja dellie Stråahkan, dle gujht dle gujht, dle henvisa gusnie desnie hööltestidh. Jïh dle guktie dennie dle goh dellie hotellese gusnie gidtjh dellh hööltestidh daan iehkeden, dle göökte nyjsenäjjah böötin dahka.

Tjaebpies nyjsenäjjah, noere. Dïhte lea dejtie sïjhtin frästadidh jiehtedh ahte kanske dah lean gujht seenteskoeveme gankan luvhtie fer att undersökti gumhtie saemieh. Ij mah dah sedlige eller dah så osedlig.

Jïh dle ja aajjan gåajka voestes båata dïhte akte, jïh jeahta sov lea gah. Ij satne sïjhth naan nyjsenäjja utni, därför att sov gammah maanah bijjene vaeresne. Ij satne sïjhth, men dle dïhte, dellie göölle-skuvle, dïhte dellie madtjelosti satne galka dejtie utnedh.Dellie gujht jeehtin ahte ja buetieh sen gosse iehkede sjädta, dellie böötin bååstede. Dïhte skuvle gujht dellie feejene sjädta.Dihte dle, goh dle iehkede dle sjïdti dellie dle vïht båvda böötin

 dle jeatjh lïjhke, daah  leah gåårveldahks, dellie gåårveldahkhs.

2)

Jaa dah gujht dle nyjsenäjjah lea dle seedteskoeveme gankan uvte, dah lin dle hovdamh.Del böötin dle daan dle iehkeden dle bååstede gujht jeatjah gaarvoeh utnin jih jeatjahligkie vååjnin.

Dellie sïjhtin buetedh bäjjese dellie gankan gåajka.Dellie vaen dellie dle vööjnin dle böötin dle naan dle dïhte gankan åejvijste. Dellie dam dellie gööllemjïh veeltieji faangkese voelkehti. Dellie gujht aajja birri daan åvteste jeahta, ahte gumhtie lea satne galka dle oktegh feelijh dle dohka dan laantese,dohka gahkese rente oktegh. Dellie gumhtie gujht ganka gujht dellie golteli maam dïhte båeries saemie jeehti dle gujht benådadi dam göölle-skodtjem.Dellie saemie guktie dle dellie saemie dle gankan gujht bööti dellie gujht aajja sïjhtieji dam dle, heedradi jïh dle meedaljem fihki,fer sedlighet. Därfer att idtji sïjhth gän nyjsen, jeatjah nyjsenäjjine, utan barre sov gamma.

Sen dle destie gujht, dle vinhtsine vöölki dåaresth dle dohka Tysklaanten gåajka. Jïh dle dellie Tysklaantese aaj goh dle böötin dle aaj gankan aaj gåajka. Idtji gujht aajja maehtieh juste daan, jïh aktem tolkem gujht lea utniejin Sveerjeste. Jïh dle aajja galka dellie gankine soptsesti jïh dle tolke dle,idtji buektedh juste daaroen ell svesnkam soptsestidh utan dle numhtemes goh saemieh gaampelt tïjjem bakvente soptsesti.

Goh dïhte båeries saemie aaj barrestiltjh dle dïhte skuvle nille gamte la gahtjaestnis (isveligs?) dïhte rovhtjesti aajjam jïh dle jïjtje tjöödtjesti  galka kråavvam satne buerebe svenskam maahta soptsestidh enn dïhte båeries saemie. Jïh dle dïhte Pröjsen ganka dle måarahtovvi dosse jeehti ahte dïhte sov drabaantide ges dom voelkehtehti feengelsasse voelkehtidh.

Jïh dam dåmmam dïhte galka åejjiem dassedh, men dle dellie aaj dellie aajja birri dam dle gankam maahti jeehti ij se satne maehti oktegh feelijh daam guhkies dle laantem bååstede sov hïejmen gåajka, galka dïhte benådadi dam.Dellie gujht dle ganka gujht dïhte Pröjsen ganka gujht dle golteli maam aajja jeehti.Dle gujht benådadi, men dle gujht aaj jeehti ahte ih goh sïjhth numhtie vestiesligkie råakedidh saemien vööste.

Dïhte saemie gujht dellie järkajin bååstede goh dle bööti dle hïejmese sov gåmman jïh ja aahka jïh tjidtjie jïh dah mov muahraj gåajka.

© Sametinget 2019
Uppdaterad: 2012-09-17

Om Sametinget

Sametinget är både en statlig myndighet med förvaltningsuppgifter och ett folkvalt samiskt parlament med uppdraget att verka för en levande samisk kultur i Sverige.

Myndigheten

Sametinget är en statlig myndighet under regeringen, med särskilt ansvar för språk, kultur och rennäring.

Det folkvalda organet

Det folkvalda parlamentet består av 31 ledamöter som träffas till plenum tre gånger per år. Styrelsen är ytterst ansvarig för Sametingets verksamhet.

Kontakt

Sametinget
Box 90, 981 22 GIRON / KIRUNA
Besök: Adolf Hedinsvägen 58
Tel 0980-780 30, Fax 0980-780 31
E-post kansli@sametinget.se

Kontaktformulär 
Så här behandlar vi dina personuppgifter

Öppettider:
Mån-Fre 08:30-12:00, 13:00-16:00
Sommartid:
Mån-Fre 08:30-12:00

MenySpråk
MenySpråk
På www.sametinget.se använder vi cookies för att webbplatsen ska fungera på ett bra sätt för dig. Genom att fortsätta surfa godkänner du att vi använder cookies. Vad är cookies?