torsdag 22 augusti 2019

Anna Sjulsson om minnen av flyttningar, boplatser m.m. Transkription gjord av Wanda Eliasson

Transkriptionen är gjord av Wanda Eliasson och sedan redigerad av David Jonasson. På bandet hörs Stina Fjällström intervjua sin mor Anna Sjulsson. Prof. Olavi Korhonen hörs också prata vid några tillfällen.

 

 

S:Tjidtjie soptsestidh! Åadtjoeb govledh guktie gustie aahka aajjah? Jih gustie dov hïejme?  Gusnie datne reakasov[veme]? Maahtah aelkedh?

A: Jaa, mov eejhtegh hov juhtijh almetjh. Idtjin hov dellie goh manne reakasim dellie hov juhtin bæjjese våålese jih Nöörjese  jaa aaj debpede bååstide dle goh låavthgåetide utnin. Sov manne leam goh reakasim juht/ gijrege goh vaerien gåajkoe fealadin vuelnie.

S: Dle låavth-gåetsne årroejin?

A:Ij leah! Dellie laedtien gåetesne årroejin. Dle edtjh/ Dle årroejin akteb våhkoe[b] desnie jïh dellie jåhtajin vaerien gåajkoe.  Nov gosse vaaran böötin, dellie låavth-gåetieb tseekin  dejtie aalkovistie. Men dle dan giesege dellie mijjieh/ jaa månnoeh Sjuvlh göökth idtji goh le naahkesjh juhtedh dejgujmie jallese. Dellie tjuevri  staanadidh dïhte dan bïevle jaevrien bealese,   dennie giesie gåetesne årrodh.  Såå dlie  årroeji  dam giesiem desnie, goske dah almetjh jillede böötin dej bovtsigujmie. Dellie jåhtajimh vïht don Reavsjaevrie bealese jïh låavth-gåetiem disse tseegkin jih desnie årroejin  dam tjaktje-giesieb. Goske våålese vihth jåht[a]ji  daelvie sijjide.

S: Måjtah mij lij jaepide goh dan Saaksen vaurtsele gåessie gåetieb disse tseekin?

A: Dïhte lea/ Tjoereb daaroen jiehtedh.

S: Aalkoe daate

[Stycke på svenska]

A: 1909 daen gïjregen dam låavth-gåetieb tseegkin don Rievsjohken bealese jïh dle dan gïjregiesien  dle tseegkestin  dab giesien gåetie dellie tjidtjie beetsi mijjieh angkanigujmie disse goh aehtjie vöölki jallese. Dellie juhtimh ændå goske 1912,dellie staanedi disse dej angkanigujmie (ahkt) jïh daelvie gïjre giesie daelvie årroeji(mh). Nåå dellie tjoeri gujht naan gaajhtside utnedh. Idtji gujht dïhte tryöjjedh barre nossedh moerigujmie mijjieh angkanigujmie. Dïhte gujht sjïdti kreekh utnedh 'dtja naan nossemseb aaj utnedh jïh dellie hov lea mielhkie baaj öödtijmh jïh vuasta darjoejin jïh vuasta darjoejimh sjædti guktie pearah aaj gaegniedimh seedtedh. seehtedh, jïh dah gujht dle sjædti dejstie lea kreeki laahpadistie?.

S: Nå, dellie dïhte lij maana-bealeste nå  guktie goh dle jåhtajidh dejtie eejhtege luvhte. Gåabph lie vöölki dle daen mijjien dajvese?

A:  Ja idtjib hov man gåhkese manne hov barre Daavnan böötib. Dellie manne jåhtajib hïejmeste, provrib jïh jåhtajib hïejmeste don Daevnjien gåajkoe, dïhte hov lea dïhte faali tryjjes laandte. Manne tråjjadib heevie? dellie gujht dle mijjieh  noere jallese  gïjrege vuelkibie, giesege vuelkibie jih aaj   tjaktjegen de båetibie debpede. Daelvege dle årroejibie desnie goske tjaktjege våålese jåhtajibie, bovtsigujmie. Jaa dellie nimhtie libie gujht mijjieh jåhtetjimh fealaden gaajhke monnen tijjieb ænna goske månnoeh goske lie båeries sjædtibh jïh manne beetsim oktegh dellie manne soejmejib dehtie bovtsijste

S: Dellie juhtiedh Tjåalmoevaegkesne giesege jïh aaj dah Nöörjen jïlle dah vaerieh jillene debpene aaj giesege? Nov manne gosse dle guktie ståapoegåetieb aaj utnin dunnie daevnesne aalkovistie

goh dijjieh desnie?

 A: Joo, novh ståapoegåetieb hov lij dejnie/ dan mov  parre bielien  hïejme hov lij lie dïhte jïh dan ïejtegh lea dam ståapoegåetiem tseegkeme. Så mijjieh gujht årroejibie desnie goske jallese vuelkebe.  Dle Tjoelmevaegkesne låavthgåetiem utnimh voestes giesie, men dle tseegkimh giesiegujht de buvrieb. Dellie fïerhten giesiem dle desnie årroejibie dle bovtsh limh dle Nöörjen dejnie Nöörjen tjahkh/ dellie hov utnimh dah betesdistriktsrætten. Så dle bovtsh gujht dle debpene goske augustien sisnie dellie luvlen dan Marsfjellen gåajkoe jåhtajimh jïh dellie årroejimh dennie Marsfjellesne goske  tjaktjege, dellie våålese jåhtajimh, men dellie hov varki jåhtajin våålese. Muvhtie jaepien böötimh novemberen aalkoe dogkoe sjeltie Rïssjenlaedtie dahkoe.

S: Guktie aehtjie lij barre oktegh, dov , dov tjietsie lij aaj dejnie faarojne. Manne ussjedem dle aehtjie tjidtjieh gonnoeh barre oktegh lin?

A: Ij leah, dah vieljebh hov lin aaj, voestes jaepie hov tjåanghkesne årroem gaajhkh dovnh månnoeh dej vïeljibegujmie jïh dejnie voeres geeleskodtjin[e] dennie vaeresne dajven (snie). Mijjieh tjåanghkesne barkimh dah voestes jaepieh.

S: Guktie lea dïhte båatsoe barkoe? Provkidh raerhkedh sins[itni]en doh jeatjebh goh daennie vaeresne?

A: Jo, nov dellie hov tjaktjege, gosse lea naemhtie skiereden mænngan sleatjkoeh dellie tjöönghkestibie varki, dellie råarhkedibie gellien haaranså dle gujht mijjieh oktegh aaj sjædtimhMijjieh dah vïeljetjh. Jïh dellie juhtibie tjåanghkes[ne] nimhtie våålese.

S: Maan gåhkese dle juhtidh dej tijjieh? Gosse vöölkidh dle luvlen? 

A: Jaa, juhtebe gujht voestegh dan sjeltien såtnoen sïjse dan Rïssjenlaedtie, men seenhtebe sjædta dellie juhtimh vuelien  dogka dah Klobph Asps hell dahkoe dej govlesin Bjöna sokken.

[Stycke på svenska]

S: Guktie dle gosse lij dellie raerhkeme jïh nimhtie jåhteme våålese gusnie daelvie provhkidh årrodh. Nåå oktegh dle gujht dle dej bovtsigujmie barkeminie. Gukt[ie] dle gosse gïjrege jis dle?

A:  Ja, nov dle dej tïjjeh hov daelve[ge] gujht tjoejkehti dejtie bovtside naa se jirke årrodh sjædtien sisnie, edtjibie lie fihkedh gosse vaereden, novh vaereden gujht dle seamma juhtibie goh gïjrege  dabta (daabtaj?) ryöjnesjibie jïh aaj juhtibie. Edtjebe jaksh, idtji/ ibie juhtieh aalkoeviestie hov juhtimh gïerehtsigujmie men dle minngemes gietjien idtji ne dïhte sjïehth såå dle fealadh barre dej bovtsigujmie jïh gierehtsigujmie dejnie bijjelen goh dïhte tïjjie sjædti vaerelde

S: Jaa nov lij gujht (gille/gellie?) jaepieh maab barre råantjoejgujmie jih gierehtsigujmie juhtidie?

A: Joo naa jïjnjh jaepieh hov. Jaa naa jïenesh jaepieh hov, naa jïjnjh jaepieh hov juhtimh die gierehtsigujmie dehtie vaereste våålese jïh aaj gïjrege vuelhtie. Nov dellie gujht utnimh krïevvieb fealadibie dejnie krïevvine nimhtie tjåanghkesne edtjibie maehtedh dah råantjoeh utniedh jïh dejgujmie åadtjodh juhtedh. 

S: Burhvia aaj tjöönghkidh ja kaanne jaa nåå tjaktjen bealeste hov guktie?

A: Ijje idtjimh hov dellie. Dellie gåateme tjaktje  --- burhvieh idtjimh töörh? naan burhvieh tjööngkedh gænnah.

S: Nov guktie lea… Gosse lea vuelnie dennie…

gusnie dam daelvegem. Gusnie dle årroejidie dellie aaj låavth-gåetiem hov laedtien gåetsne gusnie årrojidh?

A: Laedtien gåetiem hov utnimh. Nov gosse låavth-gåetie dïhte jueskies jih jïenges lij mij idtji gujht desnie sjïehth årrodh, dle gujht dle laedtien gåetiem utnimh. Aaj båeries gåetiem gusnie årroejimh daelvege. Jallh aaj tjåetskeme men desnie mij seajkoe edtja årrodh.

S: Dellie manne ussjedem gosse lea dennie laedtien gåetesne. Nov gosse gierehtsh jïh råantjoejgujmie gierehtesne juhtidh? Maab lea/ magkeres biehkieh utnidh jih magkeres åeremsvaarjoeh aaj edtjidie bïjvedh?

A: Nåå mijjieh utnimh gujht krievvienaehkie råavkoe dej tïjjieh jïh dueljieh nov jeatjebeb idtjimh daarpesjh gænnah. Dle gujht dle die jïh aaj giebnieh jih gaavhtjidie   jih håhkesjidh jïh saakoe lea gaajhkesh biehkiehta? (biehkieh dah?)

S: Dah / Gosse daelvege novh dah såemes almetjh leah gujht lea bovtsigujmie skåakesne tjoejkehtin jïh aaj? Maab leah dah/  dïhte goh gåetiesalmetje maab  dïhte jis dle? Mejnie dïhte daahkeminie?

A: Mijjieh amma gåetiealmetjen dan fuehpesne dej tïjjeh, mijjieh gujht tjoeribie gaamegh gåaredh jïh, vaarjoeh dejtie almetjh, dej dab/ dah (dabta?) tjuerimh proehkide aaj gåaredh jïh gåptoeh jïh lie gaamegh gåarodh jïh dle dïhte vanlig gåetiestööke. Nov gujht datne daajrah mij dïhte, beapmoeh jïh bïenjide aaj guhtjedh edtjh dah aaj beapmoeh åedtjedh jïh guhtjedh olles dah aaj vuelkieh gogkoe dle ræjjedh.

S: Tjidtjie jeahta proehkh, måvhkah. Mestie dejtie jis gåaridh helle gustie dab jis ööstidh Gustie dejtie måvhkide gåaridh mejtie gïetine gååredin elle guktie

A: Ijje, idtjib hov manne gietine gåaroeh jïh dejtie måvhkide gåptide hov vaereste laed doe/ laedteste provhkeimh åestedh vaaresem, hïejmevaaresem. Dle gåaroejibie dejstie, dah leah gujht bïjveles  jïh dab dah ij tjaetsie ij lovveh helle man sagki

S: Jïh dellie jis beapmoeh. Jaa gosse niestieb leekeme guktie dle jis beapmoeh bïjverdi?  Dah bearkoeh jïh dah guelieh guktie dejtie jis freehktidh meatan gosse juhtidh?

A: Novh dah guelieh hov/ idtjimh gujht/ Jaa jaa tjaktjen bieleste öökedh?/ dle gujht dle gieriehtse gujht gaerhkibie. Dah guelieh jïh bearkoeh dejtie jis barre soevestimh jïh gajhkedimh. Jïh gujht fïerht jaja/ Jïh gosse tjåetskeme nov sov dellie sjædta noetskebearkoeh men gosse numhtie goh liemkede gïjrege [dle gujht dle] barre gejhkie-bearhkoeh utnimh, soevestimh vuelnie aaj gejhkeden dov vïedtjebaahkoe edtjin goh båehkies olles mïejvkiji tjh dan gieriehtse.

S: Guktie, gosse bearkoeb soevestidh gåetien men mejtie sjædta, goh sjeahth gajhkedidh barre biejjine hov guktie?

A: Jo, dellie hov barre biejjien baahkesne, gajhkehtimh. Biejjie geadtjh dan vïedtjebaahkese, dle biejjie gaajhkehti. Idtjimh dellie naan soevestimmie, deerpenskaps gååvnese laedtie duj stoerre dah basth men idtjimh gujht mijjieh dejnie sïjhth. Idtjim hov lyjhkh dam soeve gidtjh.

[stycke på svenska]

S:  Jaa, dellie hov manne govlem hov guktie bïjverdh dejtie beapmojde, bearkoeh jïh, men guktie tjueridh gujht dlie naan skillegh aaj, gukt lea doekidh dejtie krievvide dle leekedidh jïh bearkoeh doekidh?

A: Ja, nov idtjimh gujht dennie vaeresne mij doekeme sjïdti jïh gosse juhtien dle naan aejkien laedtieh naan krievvieh, men dïhte lea barre öövre vaenie dle gujht tjoeribieeaskan sån våålese båetibie daelvie sjædta dellie dellie se aaj naan laedtie båata sæjhta naan krievvh åestedh jïh aaj jïh dle leekedidh jïjtje bearkoeh mïnnedh  våålese Staarese doekedh vuelelen doh stoerre dujnie stuerebinie byjjine jïh staaresne.

S: Vuelkidh våålese doh stuerebh spidtjh jïh dah staareh don haave-gaedtien mietie aaj?

A: Joo, nov men aaj mene mov tïjjesne dellie hov duhtie geajnoe jïh busse juhte dle hov provhkedh vuelkedh aereden dejnie bussinedov gietskemes stoerre byjjeh jïh dle iehkeden hov bååstide.

S: Guktie mejtie nan åesiesmaennie guhte ööstin dejtie krievvide mah/ ja dejtie jielede krievvieh. Im manne daejrieh mejtie manne staaran dle jeahteme, goh tidtjie guarka?

 A: Joo, men dïhte hov sjædti minngelen dov minngelens jaepie hov dle Nöörjen sistie doekin

dab veasoje båatsoeb. Men dellie hov gaajhkh dovnh akten tjåangkesne ij limh gujht dellie oktegh utan dellie hov gaajhkh dovnh aktene tjåangkesen tjoerimh gujht bööhkesjidh? för ij fïere-guhten man jïjnjh bovtsh doekedh så tjuerimh gujht bööhkesjidh? edtja naan stuhtje sjædtedh.

S: Mejnie dle freektin dejtiie / hell gåabph dle tjoeridh dejtie veasoejh bovtside, gåabph dle dejgujmie tjoeridie fealadidh? Gogkoe lij dlie dïhte gietskemes ruvhtiegeajnoe  eller daate bïjle geajnoe?

A: Idtjimh gujht bïjlegeajnoe utan ruvhtiegeajnoese så hov leessin dejtie bovtside.  Dle gujht tjöörin saehtedh dohka hov dam gietskemes stationese. Vuejiehtimh gujht dle dejtie bovtside dïhte gujht dah åasteme jïh dïhte gujht dle trïengkh utni. Såemies jeapien dellie dah gujht doekijh aaj dåeriedin dahkoe dan gietskemes stationese å dïhte lij Tågsjöberget.

S: Mejtie dah laedtie guhte åesiestin. Mejtie dah/ Guktie dïhte maaksoe, gukt leah maeksin. Måjhtah? Maab krievveb åvste vedtin dej tïjjie?

A: Dellie hov lij dïhte goh liehties jaepie, dah liehties jaepieh så idtjimh gujht man jïjnjh åadtjoeh dle geerve årra, hell dej krievvien åvteste men tjuerimh dle gujht aaj doekestidh för darpesjimh gujht aaj beetnegh.

S: Nov gosse daen daelvege doekidh? Nåå, dej beetnegigujmie tjoeridh dle bearkadidh jaepien bïjre goske mubpien  daelvien gåajhkoe?

A: Jaa, för idtjimh daelie/ idtjimh gujht dellie mijjieh åadtjoeh doekedh tjaktjege  guktie daejtïjje darjoeh, utan dellie gujht mijjieh daelvege doekh/både leekimh jïh bearkoeh doekimh jïh aaj dejtienaan laedtie båata gujht aaj åasta naan kanske vïjhte jïh luhkie / vïjhte jïh tsiehkieb men ij gujht jïjnjebe åestiehjïh dlie dej beetnigigujmie gujht tjoeribie vælda råtke årrodhpryövedh bearkadidh.  Hele dab jaepieb mubpien daalvan viht.

S: Nåå gosse dle le/ edtji dellie ja/ tjoeridh gujht dle naan javvoeh jïh aaj jïh aaj dovne gih maab jis aaj åestedh gustie lie dejtie mejtie vuelhtie freehktidh dle jis dle manne jaa /ussjedeb jis dle råantjoejgujmie jïh gieretsigujmie juh/ gukt lea? Mejtie freehktidh dejtie aaj dejn/  gieriehtsen (gïeriehtsisnie)?

A: Ijje, idtjimh gujht dellie. Dellie hov lin jo/ dïhte tïjje hov lij jïjnje åesiesmannieh debpene bijjene, både Gæjka jïh don Nassjoeh jïh dle Nöörjeste men mijjieh meste hov Nöörjeste vööltimh dah jaavvoeh  jïh dejtie giesibie tjaarven nelnie.

S: Dellie goh easkah dah minngemes jaepie dellie javvoeh jïh dejtie beapmojde freektidh dan geajnoen mietie, bïjlesne.

© Sametinget 2019
Uppdaterad: 2012-08-29

Om Sametinget

Sametinget är både en statlig myndighet med förvaltningsuppgifter och ett folkvalt samiskt parlament med uppdraget att verka för en levande samisk kultur i Sverige.

Myndigheten

Sametinget är en statlig myndighet under regeringen, med särskilt ansvar för språk, kultur och rennäring.

Det folkvalda organet

Det folkvalda parlamentet består av 31 ledamöter som träffas till plenum tre gånger per år. Styrelsen är ytterst ansvarig för Sametingets verksamhet.

Kontakt

Sametinget
Box 90, 981 22 GIRON / KIRUNA
Besök: Adolf Hedinsvägen 58
Tel 0980-780 30, Fax 0980-780 31
E-post kansli@sametinget.se

Kontaktformulär 
Så här behandlar vi dina personuppgifter

Öppettider:
Mån-Fre 08:30-12:00, 13:00-16:00
Sommartid:
Mån-Fre 08:30-12:00

 

MenySpråk
MenySpråk
På www.sametinget.se använder vi cookies för att webbplatsen ska fungera på ett bra sätt för dig. Genom att fortsätta surfa godkänner du att vi använder cookies. Vad är cookies?