måndag 19 augusti 2019

Elisabeth Stinnerbom om sjukdomar och mediciner. Transkription gjord av Anders Östergren

Inspelningen är gjord 1976 av Stina Fjällström och Olavi Korhonen. Den är transkriberad av Anders Östergren inom ramen för kursen Sydsamiska B vid Umeå universitet. Transkriptionen har sedan omarbetats av David Jonasson.

På bandet pratar Stina Fjällstrom i rollen som interjuvare och Elisabeth Stinnerbom som informant. Prof. Olavi Korhonen hörs också prata vid några tillfällen.

Guktie dej tijjieh dah saemieh naan badtjah utnin gosse skiebtjiejin?

  Daej aejkieh gosse skiebtjie jih dle tjoere lea goh dle barre dan telefoneste roehtedh jih, eller ringkestidh dåakteren gåajkoe jih helle dihte helle systeren gåajkoe,  åabpan gåajkoe jïh dïhte jeahta edtja bijleb vaeltedh jih seedtie diekie. Helle almetje lea joe lea dåkteren luvnie jah die gaajhkelaakan goh dle gaajhki medicin jih gaajhkije laakan goh dle veartasjieh mij lea, viehkede almetje. Men dej baeli goh manne lib onne dellie ij lij naan dle vaale. Guhkie [ea]nnan båata naan dåaktoren gåajkoe. Nielje luhkie vijhte luhkie mijlh heannan.

   Jïh tjoeroe gujht aaj jijtje pryövedh naan daalhksidie, mejtie edtja aath nåhtjadidh gosse skiebtjije. Manne måjhtab ahte goh gotne gosse tjåejjie baaktjede helle åejjie baaktjede helle, helle rudtje baaktjede helle juelkie helle mij akt.  Jaa, dallah dle tjidtjie veelti flaaskeb gusnie lij silpebadtja. Dab kanne bööreme lij daaroen jiehtedh ”kvicksilver” guhte daelie daej aejkie hov jiehtieh dihte dalhkesh lea gujht faali almetjidiejïh  dab gadtsedh. Men dej tijjeh dab aejkie dellie hov dab hov nåhtjadin barre iktsth både maanide jih aaj båeries almetjidie dle jih gaajhkh almetjh.  Jih muvhtene aaj gosse biejne aa die våjnoe prise goh skiebtje men dle aaj båetsedh provhkieh vaeltedh bustine jih åådtje dab destie badtjeste jih dle njilledh. Ånnetji dle joe lea gujht aaj buerene. Man mejtie destie buarana ”[jallh]” jeatjah ?stig?. Im manne daejrieh. Jih dle såemies badtjab utnimh maab gåhtjoejimh kruanabadtja. Dab ået/ provkimh åestedh gosse vuelnie båetieh naan aapotekese helle gosse naan dåaktovren gåajkoe. Dab m provkimh aaj muvhtene gadtsedh äaha muvtene badtjadidh jis aaj eh varhkije gogkhakth. Dihte lij gujht aaj rikti daalhksh gaajhki skiebtsi vuste.

   Jah gosse tjoehpede saejrieb dellie provhkieh almetjen tjaetsieb nåhtjadidh. Jah edtja destie bïssedh varki jillt gaavtse jih dle desnie låetjedh. Jïh se dah smaave angkeni tjaetsie lij, dihte lij bööremes saejriej vööste. Jih dle krievven veasta, båeries veasta goh dellie joe alkeme, ij lea goh rigke/ Ij lea goh fierske veasta utan goh båeries veasta. Dab provkimh biejedh saejrien nille. Jïh dihte ahte ånnetji dle geasa olkese dab siejeb. Dle joe buarene. Muvhtene stoerre saejrie  gille bijjie dle joe die, joe buarene. Jïh lie provkimh vaeltedh de gaessieb. Dab aaj provkimh biejedh saejrien nille. Dihte aaj dab siejeb geasa olksh.

   Manne ussjedeb daelie. Manne minngelen daelie govleme, die dab batjab daalhksh utna gåhtjoe ’pennicellin’. Dab vaeltieh destie båries baa destie båeries veastaristie. Dab lea saemieh dej tijji joe vuajneme maa dihte lij maam elda hijven. Jih gosse dah smaave maanah, daelie provkieh hov ?åppen? gosse daa handlaren ba gåejkoe vadtsedh jih, åesisemen gåajkoe vadtsedh, jih åestedh alleh daalhkesh maa gosse goh rypsjedh juelkiegaske jih aaj. Men dej tijji lij idtji gujht gååvnesh naan åesiesmen idtji gujht maehtieh vaedsedh jih åestedh barre. Libh hov joem provkimh vaeltedh såemies gierkieb maa mijjieb hov gåhtjoejimh ’krita’, men dan gierkien lea nomme. Gukt lij bist dan daelh ? ’Täljsten’. Dihte hov lea möövkes. Dihte hov goh javvoe dab tsaapa jih fijne njeervie dle fijne sjädta, precise goh diht/ priecise goh hov daejtijjetjh ’barnpuder’. Dle dab nåhtjadimh. Dihte lea seamma hijven.

  Die lea gosse die båalatje dle provimh vaeltedh maelieb, tjöökes maelieb. Ij lea dab biejedh bijjelh. Dab goh lij boelteme sijjieb. Dellie idtji goh vielie vaarkanih. Tjidtjie gujht dihte aate båetieh dan bueleme sæjjeh luft nimhtie goh aaj. Jïjnje lea, jïjnje lea gujhta aj, men mannesinie im mujhtieh. Såemies kraesieb aaj provkimh voessjedh jih aaj dejgujmie låetjedh. Dob såemies muerjieh ’tibastbusken’, nommoesmuerjieh saemien dle dejtie provkibh. Dah hov lie, dah hov lea dah muerjieh dejtie/ jis dejtie byöpmede lea gujht jaama. Gifte elle ggoh faali gifte dellie hov dihte, dah. Dejtie provkimh dle voessjedh jïh lie  låetjedh gosse vaarhkije juelkie rudtjh. ’hov raakta buareni. Jih gosse onne maanah utni/ åadtjoe dab skiebtjelasseb maa mijjieh gåhtjh/ mab daelie gåhtjoeh ’engelska sjukan’. Dle hov dejnie dagkari muerji jih aatigujmie provhkemh låetjedh lea hov buareni. Jaa (im)manne mujhtieh vielie maab.

 Stina:  naan jeatjh kraesie aaj vussjidh?

  Joo såemies viskes kraesie dihte lij dab goh gåhtjoeh. Ja va het/  va hette? Jaa, såemies viskes kraesie mij  sjædta bijre doh deavah. Dab eh provkimh voessjedh jih dihte lij hijven gosse åejjieh baktjedh, åejjieh saejrieh ?busth?. Jih aaj gosse aaj vaerhkie, dle lij dihte aaj hijven. Tjuerie vuessjedh  naa guhkieb dle dejnie laajjene ?voetsedh? dab sijjieb gusnie gogkoe dab vaerhkieb. Jih dle dob såemies jille kraesieb maab gåhtjibh goh dah laedtieh gåhtjoeh ’stormhattn’ dab roehtseb. Dihte hov lea aaj/ jiehtieh faali aat gifte lea dihte, desnie. Dejnie hov aaj provkimh, gosse våårenjs[h], dle hov provhkimh biejedh bearkose destie dle hov raakte, våårenjasse raaktjies aalka svihtjegen viht svihtjen jih dle eannan guktie jaksi ?hlåstidh?. Dab hov aaj provhkimh såemies almetjh vuessjedh jih dejnie låetjedh dihte lij aaj hijven vaerhken gosse vaerhkie juelkieh jïh aaj boelve.

 Jïh jeatjah kraesieh leah gujht aaj mah lin välda/. [Im] manne is daelie mujhtieh rikti mah kraesieh men jijnje kraesieh hov dejpeli provhkimh aaj voessjedh jih gosse vaerhkieb utnieh jih dejnie låetjedh. Ij hov manne daejrieh dennie baarhkoen bijre ij hov manne mujhtieh tjidtjie elle aehtjie heller båeries almetjh naan baarhkoe böötin. Sijht datne mujhtieh?

Okänd: Ij ne mujhth.

Jih ij hov manne mujhtieh gie dan baarhkoeb datne govleme naaken.

Stina:  Im manne govleme men vienhth me barre edtjeb govledh mejtie seasa daajra.

Im manne daejrieh naan baarhkoen bijre. Jïh  dle dah nyjpetje laedtieh, men im manne govleme saemieh, provhkimh vaeltie/ tjaetsieb vaeltedh. Lijhterer tjaetsie jih dle biejimh akteb busteb saelhtie syjrab ’saltsyra’ dle pleentimh dan tjaatsa[n] jih dle jovkimh dab. Jih dihte lij välda hijven eh gosse tjåejjieh vihkielh. Jih dellie jiehtieh hov/ biernen aaj/ [Im]manne  jis daejh guktie saemien dab.
Biebmen gaallab hov provhkimh aaj. Dihte hov lij rikti medicin.  Dah goh de vöötjibh dle hov veeltin dab. Jih aaj nåhtjadimh gosse vaerh/ gosse vaerhkie åå vihkie, dejnine. Jih aaj muvhtene pleenti he tjaatsan jih jovkijih manne govleme.

:Stycke på svenska:

S:  Guktie dab gåhtjoeji?

 Silpebadtja

S: silpebadtja

ij leah goh datne govleme dej bire? Im manne jis mujhtieh.

Gaajhkh almetjh hov dab nåhtjadin, gaajhkh. Novh lea gujht vïenhth muahra aaj ja nåhtjadamme. (Novh gujht lij (naa) dan bijre dej lij mij-gih. Im mujhth mij lea.)

Jaa.  Maa lib soptsesne daesnie dan silpebadtjan bijre. Daej tïjjetjh doktovrh hov jiehtieh silpebadtja lea gujht faali almetjhide daelie. Men lie manne lib såemies doktovreb gihtjim guktie, manne jiegen aejkien byöpmedamme dab silpebadtjab, men ij leah manne naan vihkieb åådtjeme destie. im manne vienhth/. Manne jaahkab jis  maa nimhtie jis dle maa dan faali guktie jiehtede, dijjieh jiehtede, dihte silpebadtja. Åh jeahta, de såemies doktovre jeahta ahte gidtjh nimhtie satne aervede. Gosse nimht gidtjh, gosse edtja de vaeltede dab silpebadtja[b]. Dle tjuerieh em pryövedh ånnetji destie bustine jih dle goh nejpine tjohpestidh dle barre dtja goh onnetje  jaerpohtje, ohjte aatetje, kuvlejte guktie jeehti båaloe saemien.  Jih dle muvhtene gaamsoen sijse dle tjoereb jiehteb annars vualka gulpie jih feerie låejtoej sijse rijsi sijse. Edtji hov gaamsoesijjie pryövedh jih dab båaloeb fihkedh jih dellie njilliedidh edtja fihkedh.  Ihkie tjåejjien sijse. Dle dihte dokrovre jeahta, nimhtie lij gujht, gijhtji goh naan skaarab darjohte almetjh’se, satne jaahka gosse nimhtie njille dle gujht vuelkie dej beapmone jih dle dennie, repmien tjirrh jih dle olkse. Jih idtji hinnieh darjedh naan skaarab den almet[jasse].

Men jis de jis till exempel guelieh ov fihkie aadte dejtie tjaetsine. Jih lie dag guelieh dab silpebadtjab åatjoeh, dihte tjåajjan helle dan guelieh aatsh jih dellie almetjh dejtie byöpmedieh dellie skiebtjiji. Jih dle dihte jeahta nimhtie gujht dab satne aervede gie dihte gujht vuelkie olksh dejnie beapmone dej  tjåejjie/ destie tjåejjeste die dej aati tjirreh jih olksh dejnieh bajhkene, oktie mijjieh gåhtjib nov.

Jjih jeahta dan saltsyjra dihte hov lea nåake gosse jih saltsyjra raakte boeltele tjåejjieb jih njaelmieb. Men jeahta gosse nimhtie pleentieh barre ievre laehkehts jih ievre laehkie sjidtedh dellie ij gujht dihte hinnh naan/ Dle gujht die barre hijven dan tjåajjan för att jiegen aejkien almetjh jis daarpsje dab syran dab jeahta dab syrab. Dle nimhtie dab itjiibeh provkimh nåhtjadidh almetjh limh vuajneme dabteme aht dihte maa hijven gosse utnieh tjåejjie-vihkieb, katarr.

:Stycke på svenska:

Jih doete gåmpoeh dihte lij gujht medicin. Jijnje båeries almetjh hov jiehtieh jaa, men die dellie idtjimh goh daejrieh mejtie den suhkere vihkien bijre. Men daelie minngelen daej/ ij leah daelie/. Såemies goh jiehtieh gieh sijjieh leah byömedamme dab gåmpoeb jih dle buaranamme dehtie suhkere-vihkeste. Jih ij-gih vielie jih eng ij vielie dabth dab, detsamma maab byöpmedh så jih eah darpesjh naan tabletide byöpmedidh jih helle naan sprutah vaeltedh maab dåktovre lea öörneme edtjieh vaeltedh. Jih friske, ievre friske sjidteme. Dejpeli hov gaajhkh almetjh gaajhkh saemieh jih aaj dah vaerien laedtieh hov gåmpoeb voessjin jih helle byöpmedimh fierhten biejjien. Så dihte dah dåktovrh hov jiehtieh men eah idtjin så badth dejpeli helle naan, dab naan suhkere-vihkieb utnieh. Jih såemies dåktovre jeahta dihte dle mijjieh gie ib(ohörbar) mijjieh dab aate mah, dab gåmpoeb dab fatnoeb/ jih dle (ib) (ohörbart) undersöka dam jih ib( ohörbart) daejrieh guktie, men die naan kanske naan/ kanske dihte dan, kanne dihte rikti medicin ij mijjieh ib(ohörbart)ge daejrieh gænnah. Ij leah gujht naaken ennje pryöveme dab rikti-laakan/. Jih ibie daejrieh gännah. men daah tijjh gidtshs die dle gåsth dle edtjebe aelkedh vuejnedh. Kanne naa naan aath dennie fatnoesne guhte guhte raakte eh aatie dab suhkere-vihkieb, vaalta båarhte dab suhkere-vihkieb.

© Sametinget 2019
Uppdaterad: 2012-08-29

Om Sametinget

Sametinget är både en statlig myndighet med förvaltningsuppgifter och ett folkvalt samiskt parlament med uppdraget att verka för en levande samisk kultur i Sverige.

Myndigheten

Sametinget är en statlig myndighet under regeringen, med särskilt ansvar för språk, kultur och rennäring.

Det folkvalda organet

Det folkvalda parlamentet består av 31 ledamöter som träffas till plenum tre gånger per år. Styrelsen är ytterst ansvarig för Sametingets verksamhet.

Kontakt

Sametinget
Box 90, 981 22 GIRON / KIRUNA
Besök: Adolf Hedinsvägen 58
Tel 0980-780 30, Fax 0980-780 31
E-post kansli@sametinget.se

Kontaktformulär 
Så här behandlar vi dina personuppgifter

Öppettider:
Mån-Fre 08:30-12:00, 13:00-16:00
Sommartid:
Mån-Fre 08:30-12:00

 

MenySpråk
MenySpråk
På www.sametinget.se använder vi cookies för att webbplatsen ska fungera på ett bra sätt för dig. Genom att fortsätta surfa godkänner du att vi använder cookies. Vad är cookies?