Saemiedigkien rïhpestimmie Nöörjesne - Saemiedigkien åvtehke Daniel Holst
Saemiedigkien åvtehke Daniel Holst lih meatan Saemiedigkien åktsede rïhpestimmie nöörjesne golken 20 b. Kárašjohkesne. Daesnie sov håalome.
Earoe Majestæte Gånka, Earoe Gånkan Jollevoete Arpieprinse, Jollemos døøpmestovlen jusitariuse, Saemiedigkien presidenth, Saemiedigkien lihtsegh jih guessieh,
Manne eevre aavone daesnie danbien årrodh, jïh jååktan gosse manne diekie fealademinie göökte naasjovne raastah dåeresth vöölkim. Göökten raastah dåeresth vöölkim jïh barre govhte askij mӕnngan ij leah dïhte lij nuepie jallh daate nåake orreme buektiehtidh. Manne ussjedem hijven lea mijjieh aelkebe sïejhme jieliemasse vaedtseminie seamma aejkien manne vueptestem jienebh vueptiestamme guktie fïerhtene rïjhke maahta jijtjedh raastan bïjre nӕnnoestidh jïh guktie dïhte sjӕdta mijjese. Dagke daate jaabjan govloevientedh jeatjhlaakan sjӕdta gosse dåeriesmoeride aelkebe vuejnedh, dle jeenje barkoe aajmojne menh lӕjhkan doestem hååhkesjidh.
Gaahpene raastaj gujmie dellie boelhke båata gaajhkem vïhth bïgkedh mijjen almetjidie. Gaskesidie jïh ektiebarkojde vïhth bïgkedh. Laavenjassine vïhth hööhkedh dejtie mejtie mijjese nyöjkeme gaajkine jaepine. Digitaliseringe gujth hijven men ij leah goh dïhte seamma goh voelpine prïhtjegem jovkedh. Ij leah dïhte seamma gosse frïjje fealadidh jïh almetjh gååvnesjidh.
Aavone sjïdtem gosse vuajnam saemiej reaktah Nöörjen juridiske institusjovnine nӕnnoestieh. Manne guhkie gӕmhpeom vuajnam jïh sijhtem vitnemem lahkoestidh. Mijjieh barkoem eadtjoelaakan vuartasjibie jïh stoerre nuepieh vuejnebe daate edtja svïenske instutisjovnide skraejriehtidh. Seammaligkie aavone sjïdtem saetniesmoenehtse Sveerjesne aalkeme barkedh jïh reaktavoete edtja sjïdtedh saemide Nöörjesne jïh Soemesne dejtie giejtie svïenske staateste nïrrehtovveme.
Aavone sjïdtim Saemiedigkien åvtehke jïh presidente mijjem guessine böötin gosse mijjieh Saemiedigkien Sveerjesne rïhpestin. Daate lea seammaligkie manne dijjem gussiestehtemvïhkeles vuesiehtidh dejtie gieh vientieh saemieh ålmegidie jïh saemie gӕmhpem juekedh. Manne aerebi jeehtim menh nov gujth tölledh daam vïhth jiehtedh; Mijjieh akte åålmege naasjovne raastah ij leah mijjen, naemhtie lea mijjieh barre daesnie reakasovveme, juhtiesovveme, mijjem tromhpesteme, dan sӕjjan mejtie danbien gohtjesuvvieh goh Nöörje, Sveerje, Soemie jallh Russlaante. Staath ij gujth dah vïhkeles, juktie mijjen histovrije jïh båetiej biejjie vïedteldahkesne.
Daam tjoerebe jiehtedh dan guhkie juktie koloniale-staath tjoerin mijjen reaktam dååhkasjehtedh; Ij leah raastah mijjen, ij naasjovnh maehtieh mijjem heerredh.
Gӕjhtoe